WPT Copenhagen-optakt: Det hele begyndte med Gus

WPT Copenhagen ligger lige rundt om hjørnet. Kun otte dage er der til Main Event skydes i gang, og det betyder, at vi her på Slowplay.dk nu begynder vores optakt til årets danske pokerbegivenhed.

For mange gælder det, at det var World Poker Tour på TV2 Zulu, som vakte interessen for poker. Aftenerne med Gus Hansen ved bordet og Mike Sexton og Vince van Patten i kommentatorboksen har vel været den største generator for pokerboomet i Danmark og kan sagtens sidestilles med den effekt Chris Moneymakers sejr i WSOP Main Event i 2003 har haft.

Med World Poker Tour kom poker for første gang hjem i folks stuer, og allerede fra første udsendelse stod det klart, at der var tale om en succes. Ikke mindst takket være vinderen – Gus Hansen.

“Vi var utroligt heldige med det finalebord, som vi fik i den turnering. Det er måske det stærkeste finalebord i en WPT nogensinde. Der var kun en helt ukendt spiller ved bordet, og det var en dansker, der hed Gus Hansen. Vi så ham spille, vi så ham vinde, og vi fornemmede, at der skete noget særligt. Da vi så kom hjem og så de kort, som han spillede med, kiggede vi på hinanden, og sagde ‘WOW, this is going to blow them away! Gus har en særlig karisma. Han er flamboyant karakter, og han var en gave til World Poker Tour,” har Mike Sexton udtalt i et interview til ESPN.

Én der til gengæld ikke har de bedste minder fra den første WPT-turnering er Freddy Deeb. Tre gange kom han ind med den bedste hånd, men ingen af gangene lykkedes dem ham at komme ud på toppen. Og det ville være synd at sige, at han efterfølgende var imponeret over Gus Hansens spil, da The Great Dane slog ham ud.

“Fyren der vandt den sidste hånd fra mig, han spillede efter min mening rigtig dårligt. Jeg ville gerne spille det her spil imod ham hver eneste dag, resten af mit liv,” sagde han i en kommentar, som efterhånden er blevet legendarisk.

Du kan se hånden og kommentaren her:

 

I den afsluttende heads up sad Gus Hansen overfor den på det tidspunkt allerede etablerede profil, John Juanda. Men mens finalebordet havde været en lang, hård kamp, så tog heads up-spillet kun ganske få hænder. Du kan her se Gus Hansen vinde den afgørende hånd og dermed blive den første af i alt seks danske WPT-vindere.

Husk i øvrigt, at det i aften er sidste chance på PartyPoker for at vinde en plads til WPT Copenhagen. Søndagsfinalen der begynder kl. 20.00 har et buy in på $55 – der er garanteret et sæde til WPT Copenhagen med en værdig på 26.250 kroner.