WPT Copenhagen: PartyPoker forærer et sæde væk

Selvom der er langt mellem attraktive freerolls efterhånden, så er der heldigvis nogle som stadig holder den gamle stolte tradition i live. PartyPoker er inde i tredje uge i deres Holger Danske WPT Copenhagen kampagne, og giver stadig mulig for at vinde et gratis sæde.

Ok, vi tager det som givet, at hvis du læser med her, så ved du godt hvad World Poker Tour er. Og dermed så er du også klar over, at turneringen som startede pokerinteressen for de fleste danske spillere på TV2 Zulu, rammer København den 12. november.

Hvis du er en af de få som ikke har hørt nyheden før nu, så er der ingen grund til panik. Du behøver ikke at plukke æbler i naboens have og lave en bod ved vejen med friskpresset æblejuice, i et desperat forsøg på at skaffe midler til et buy-in, PartyPoker har gjort vejen for dig lidt lettere, hvis du vel at mærke har evnerne…

På søndag spilles nemlig den tredje finale i deres Holger Danske WPT Copenhagen turnering, hvor der hver gang er et garanteret sæde på højkant. Er du eneste spiller, så er du dermed sikker på at få et sæde til kr. 26.250,-

Desværre så er der andre som har opdaget turneringen, hvilket har resulteret i 80-90 spillere hver søndag.

Den gode nyhed er til gengæld, at mange af disse spillere ikke har behøvet at finde $55 frem på deres konto, som det ellers koster for at spille med.

De har kvalificeret sig via de daglige freerolls kl. 19.00 eller en af de daglige satellitter kl. 20.00 til enten $2 eller $5, hvor der gives adgang til top 9, og hvor der er smidt $200 oveni præmiepuljen.

Og for at man ikke helt skal opgive håbet om at lave de helt store penge via et freeroll, så blev sidste søndags nummer to belønnet med et $640 sæde til ”Autumn Million”, og han havde kvalificeret sig via et freeroll.

Du man med andre ord lige så godt give det et forsøg. Hvis det ikke lykkes kl. 19.00, så er buy-in til kl. 20.00 til at overskue.

God fornøjelse og rigtig god weekend.