WPT Cypern: Mickey bustede – Toby Lewis og Sam Trickett med store stacks

Kun én sølle dansker, altid ihærdige Mickey Petersen, havde fundet vej til WPT Cypern, der begyndte for fire dage siden.

Desværre så blev Dag 2 stoppested for den danske Team PokerStars Online-pro’, der med en lille stack skulle ud og jagte en hurtig dobling, men måtte se konge-dame blive slået af knægt-otte i en all in preflop.

Til gengæld er to af Englands mest succesrige turneringsspillere igennem de seneste år, Toby Lewis og Sam Trickett, fortsat med. De har brugt henholdsvis to og en re-entry, men sidder så også med to stacks på den rigtige side af average. De har henholdsvis 298.000 og 241.000 chips.

Chipleader er den tidligere EPT Grand Final-vinder Antonio Buonanno, som i øvrigt har fået en fantastisk start på Dag 3, som netop er blevet sat i gang. I første hånd eliminerede han Toni Judet, og sidder ned med 660.000 chips foran sig.

Liveupdates fra turneringen kan findes her.