WPT: Lasse Frost og Jens Hansen med fremme i Bruxelles
Bo Kjær Erichsen blev sidste år runner up ved WPT National Bruxelles og scorede en check på 96.000 euro, og nu er hans gode ven og kollega, Lasse Frost, så i gang med at forsøge at toppe det resultat.
Frost havde sidste år procenter i Bo Kjær Erichsen, og måske der nu er lidt skejser på vej den anden vej på den konto.
Efter Dag 1B ligger Frost således på en 13.plads ud af de resterende 172 spillere i den samlede stilling.
Nordjyden luner en stack på 142.200 chips, mens en anden dansker, Jens Hansen, også er ganske fint med, og kan pakke 90.900 ud af den forseglede pose, når spillet genoptages klokken 14.00 i dag.
Der er 102.000 reserveret til vinderen af turneringen. Liveupdates kan følges på www.poker52.fr.