WPT Prag: Kun en enkelt dansk overlever

Et imponerende deltagerantal på 231 på dag 1A ved WPT Prag blev i går kogt ned til kun 93 spillere. Heriblandt finder vi en enkelt dansker i form af WPT-debutanten Thomas Jørgensen, der ifølge pokernyhederne.com er videre med 127.000 chips.

De tre andre danskere til start, Jannick Wrang, Patrick Wahlquist og Peter Jaksland, måtte til gengæld alle lade livet ligesom en lang række af internationale profiler. Toby Lewis, Chris Moorman, Andy Frankenberger, Eugene Katchalov, Mike ’TIMEX’ McDonald og Marvin Rettenmaier er alle ude.

Marvin ’MadMarvin’ Rettenmaier prøvede ellers at gøre Phil Hellmuth rangen stridig med henhold til pompøse og storslåede turneringsankomster. Du kan selv via nedenstående klip vurdere om det lykkedes.

httpvh://youtu.be/-E2Si2PEUH8

Chipleader er hjemmebanehelten Jan Ramik. Tjekken kunne ved dagens afslutning putte 209.300 chips i posen.

Chipcounts:
1. Jan Ramik 209,300
2. Jan Bendik 180,300
3. Jan Brandejs 170,000
4. Eran Malkin 169,200
5. Adria Balaguer 154,000
6. Mikhail Shakhnovich 145,500