WPT UK: Kristoffer Skipper Rasmussen ude – The Grinder fortsat med i toppen

En god sjat danskere har taget turen til WSOP Circuit-festivalen i Tjekkiet, men en enkelt – Kristoffer Skipper Rasmussen – har i stedet valgt at prøve lykken på Nottingham-kasinoet Dusk Till Dawn, men desværre blev han i går ekspederet ud af den £2.000 Main Event. Pokernews.com, som liverapporterer fra turneringen, har ingen updates om, hvordan danskeren mistede turneringslivet.

Ingen rød/hvide spillere er dermed iblandt de de 59 tilbageværende spillere, men det er til gengæld den amerikanske verdensstjerne Michael ‘The Grinder’ Mizrachi.

Den dobbelte WPT-vinder lå på førstepladsen inden Dag 2, og fik også i løbet af dagen bygget på sin stack, således, at han med 425,000 chips har kunnet overnatte på en samlet sjetteplads.

Turneringen har en førstepræmie på £200.000. Når spillet genoptages klokken 12.00, lokal tid, så er det med bobbelspil fra dagens start, eftersom der er penge til de 54 bedst placerede.

Top 10
1 Paul Dando 775,000
2 Philip Hepburn 643,500
3 Julien Rouxel 621,000
4 William Chattaway 465,000
5 Russell Betts 464,000
6 Michael Mizrachi 425,000
7 Joseph Townsend 424,500
8 Simon Deadman 406,000
9 Anthony Forsyth-forrest 373,000
10 Lukas Dimsa 367,000