WPT Vejle: Jan V. Sørensen rykker!

Rutinen rykker ved WPT Vejle. Jan V. Sørensen har nemlig tilsyneladende ingen problemer med at håndtere de unge online-gutter. Han har ellers trukket et sæde to pladser til venstre for den nykårede EPT København-vinder Mickey Petersen, men har alligevel fået banket stakken op i 74.000. Mickey Petersen sidder med 18.000.

En anden turneringshaj, Frederik Brink, er et godt bud på en dansk chipleader på dag 1B. Han sidder med 84.000 chips, hvilket er en anelse mere end Claus ‘Cato’ Nielsen som har 80.000. Claus Vallø og Dennis ‘Dazzy’ Plejdrup har begge 67.000.

Desværre har vi også måttet sige farvel til en del profiler her på dag 1B. Blandt de faldne finder vi Lars Hougaard, Jesper ‘Kipster’ Hougaard, Rasmus Agerskov, Mads Andersen, Søren Kongsgaard og Simon Ravnsbæk.

Du kan følge liveopdateringer på vores liveblog her.