WPT Vejle: Steve O’Dwyer tog titlen ned

På trods af numerisk overtal, så lykkedes det ikke nogen af de fem danskere på finalebordet ved WPT Vejle at stoppe Steve O’Dwyer. Eller for at udtrykke det i Simon Ravnsbæks ord:

“Utroligt, at sådan en amerikansk tyr kan komme hertil og mose sig igennem hele feltet.”

Rent faktisk slog amerikaneren egenhændigt de fire første spillere på finalebordet ud, og gik dermed ind til den afgørende heads up mod Martin Tønnesen med et fire til et chiplead.

På trods af O’Dwyer sad med 77% af alle chips ved indgangen til HU-dysten, så lykkedes det alligevel Martin Tønnesen af kæmpe sig i front, så han kunne går til spisepause med 3.820.000 chips mod amerikanerens 1.196.000.

Faktisk kan man ærgre sig over, at pausen faldt netop som den gjorde, for mens Martin Tønnesen synes at have al momentum inden pausen, så var det Steve O’Dwyers tur efter pausen.

“Ja, det var den dyreste steak, jeg nogensinde har spist,” sagde Martin Tønnesen efterfølgende.

Den reelle afgørelse faldt i et bluff, hvor Martin Tønnesen skød tre tønder med varm luft. Den sidste faldt i et all in på river, hvor Steve O’Dwyer desværre havde fået fyldt bagdørsfarven ud. Herefter kunne en lowstacked Martin Tønnesen ikke får fat igen, og det hele endte, da han sendte stakken til midten med es-ni mod Steven O’Dwyers tiere.

Sådan endte det:

1st  Steve O’Dwyer 893.960,00
2nd Martin Tønnesen 490.140,00
3rd Claus Uhrskov 339.090,00
4th Jan V. Sørensen 225.030,00
5th Justin Lund 175.710,00
6th Kenneth Laursen 138.720,00