WPT Venedig: Fire mand tilbage – Ravnsbæk ligger sidst

Tingene spidser til på finalebordet ved WPT Venedig, og det er nu fårene bliver skilt fra bukkene.

Simon ’Ministerborg’ Ravnsbæk og Andrea Dato har været de altdominerende spillere dagen igennem, men mens italieneren mere eller mindre konstant har ligget i toppen af leaderboardet, så har danskerens chipstack bølget så meget op og ned, at det er forbundet med stor fare for søsyge at følge live-streamet, som du finder nederst denne artikel.

Netop nu er Simon Ravnsbæk nede i en bølgedal og har færrest chips af de resterende fire spillere, men blinds og ante er så høje, at der kan vendes op og ned på stillingen i en enkelt hånd. Blinds hedder 15,000-30,000 med 5,000 i ante.

Dato ~ 1,470,000
Longobardi ~ 1,245,000
Bogdanov ~ 1,065,000
Ravnsbaek ~ 895,000

Du finder livestreamet her.