WPT Wien: Morten Lihn Christensen er chipleader!
Morten Lihn Christensen er en frygtet spiller på nettet, hvor han huserer under nicket ‘Skipper-dawn’, men netop nu er han i gang med at bevise, at han skam også kan finde storspillet frem i liveturneringer.
Status ved WPT Wien er nemlig, at den aarhusianske turneringsspecialist har lagt sig i spidsen for hele baduljen og dermed indtager positionen som chipleader med 500.000 chips.
Altså, hvis man ellers kan stole på wpt.com’s liveopdateringer – men det vælger vi naturligvis at gøre!
Der er dog drysset lidt malurt i de østrigske fadølsglas vi kan skåle i, for mens Morten Lihn Christensen spurter afsted mod sit store live-gennembrud, så er Jannick Wrang desværre blevet sendt på railen.
Han fortæller på sin facebookprofil, at han i løbet af dagen tabte fire all ins, hvor af han i de to af dem var 80 procents favorit. Så er det også svært – selv for en EPT-vinder.
De førende spillere
1 Morten Christensen 500,000
2 Chris Moorman 440,000
3 Walter Pflueger 325,000
4 Michael Eiler 280,000
5 Darko Stojanovic 270,000
6 Marius Pospiech 270,000