Wrang bød Galfond op til dans

Det er kun lige godt over en måned siden, at Jannick Wrang tog sidste stik hjem ved PokerStars EPT Campione og sikrede sig førstepræmien på €650.000.

Efter sejren skrev Alexander ‘AlexKP’ Petersen på sin blog, at han var glad for, at det var netop Wrang, der tog sejren ned.

“Når Jannick vinder, er man sikker på, at skillingerne ikke bliver nittet ind i et eller andet obligationer eller aktiesvans, men at de kommer ud over stepperne. Så jeg ser frem til at se hvordan det kommer til at gå i det høje cashgame på stars og når han (som man kan formode han gør) spiller alle SCOOP-turneringerne til samlet buyin på $200.000-$300.000,” skrev ‘AlexKP’.

Lad os bare konstatere, at ‘AlexKP’ fik ret. Jannick Wrang gav den i sidste måned gas i de høje cashgames på PokerStars, og fik i løbet af april spillet næsten $150.000 ind på kontoen. Og det ser ikke ud til, at han har tænkt sig at lette foden fra speederen, bare fordi bøgen er sprunget ud, og vi er gået ind i maj måned.

Alle vil ha en bid af ‘!P0krparty¡’
I går tog Jannick Wrang nemlig del i den highstakes-fest, som ukuelige ‘!P0krparty¡’ spontant åbnede dørene op for. Og selvom de andre inviterede var uhyggeligt stærke navne som Phil ‘MrSweets28’ Galfond, ‘EireAbu’, Liviu ‘0Human0’ Ignat, så lykkedes det alligevel den danske PLO-haj, at vinde lidt over $15.000.

Selvom der ingen tvivl er om, at spillerne mener ‘!P0krparty¡’ er fisken i det selskab, så blev det alligevel den anonyme canadier, som blev døgnets helt store vinder. $115,752 fik ‘!P0krparty¡’ festet ind på kontoen.

Nedenfor kan ses et klip af ‘!P0krparty¡’ fra tiden inden han kastede sig over pokeren.
httpvh://youtu.be/dMH0bHeiRNg