Wrang dansk chipleader i WPT Prag: Jeg spillede ikke specielt godt
Hele 10 danskere gik videre fra dag 1B ved WPT Prag og bedst af dem alle blev Jannick Wrang med 106.900 chips. Vi får ham dog ikke til at skamrose sig selv, da vi beder ham om at opsummere dagen i går.
“Det ser ud til jeg havde en superdag. Men jeg vil ikke tage specielt meget credit for mine 107k. Jeg spiller fint nok første mange levels og kommer op i 60k. Spiller så et par hænder pænt ringe og befinder mig så i lang tid i 20-25k. Så er jeg så velspillende at jeg får aa mod kk , og så efter at have været lidt frem og tilbage så dobler jeg en 55k stak med kk mod ak. Jeg spiller rigtig fint spil, jeg skal bare lige stramme lidt op preflop.”
Og så til dagen i dag, hvor der er lagt op til en regulær dansker-krig. Morten ‘mortenvm’ Mortensen, Frederik Brink og Jannick Wrang har alle trukket samme bord. Derudover så er der også fundet plads til James Akenhead.
“Dagens bord er ret spændende. Ved første øjekast ser det skidt ud, men kigger jeg nærmere på det er det ok bord. Jeg har aldrig spillet live med Morten før. Brink kender jeg en del til, men heldigvis for mig er han short. Vinder han sin første all in hånd med sine 14 bb, ja så er han ikke sjov at have efter sig. En søgning viser mig så vi har at gøre med en del urutinerede folk.”
“Hvis man da lige ser bort fra James Akenhead. Men ham har jeg heldigvis position på, dog kan man så sige at der nok ikke bliver så meget spil fra min sb og bb i dag, men det kan også være godt det samme. Der er ikke meget mere at sige end at det bliver spændende som altid. Er gået videre til en dag 2 i en wpt med 3.5 gange startstak. Så er godt klar!”