Wrang: – Det sluttede med et brag!

Alting har en ende, som det lyder i Hvalen Hvalborg. Også Jannick Wrangs vilde raid på PokerStars’ highstakesborde, hvor han i løbet af juni og juli måned skovlede penge ind i et sandt arbejdsraseri.

$500.000 var Jannick Wrang oppe med på et tidspunkt, inden det hele sluttede ganske brat.

“Det sluttede med et brag. Men sådan måtte det ende, det ligger i sagens natur. Jeg vandt en masse penge ved at spille volatilt heads up-spil, hvor variansen er enorm, og så tabte jeg en masse på selv samme måde. Indimellem var der kun ganske lidt fornuftigt grind, så det måtte slutte på denne måde.”

“Det vigtige er, at jeg huskede at cashe en masse penge ud, inden det gik galt. Jeg lod dog også en masse stå tilbage, men de er væk nu.”

EPT Campione-vinderen fortæller videre, at vi ikke skal forvente at se ham online i den nærmeste fremtid. Her skal den i stedet på rejser og live-turneringer. Første stop er EPT Barcelona.

Screenshot fra highstakesdb.com: På trods af en brat afslutning i denne omgang, så er Jannick Wrang fortsat oppe med $253.000 i følge denne graf.