Wrang generobrer førertrøjen i MicroMillions: Bliver sygt skuffet hvis jeg ikke vinder!

Jannick Wrang er på en mission – han vil vinde PokerStars‛ MicroMillions-leaderboardet, og han har indtil videre spillet 52 ud af 53 mulige turneringer. Jannick betragter missionen som en selvpåført straf – en straf for at have bustet sine ellers saftige online-ruller på grund af daglig tilt, totalt mangel på table-selection og tvivlsomt spil.

Og ja, online-rullerne er busto. De sørgelige rester dækker buy-ins til MicroMillions, og det er det.

„Der er ikke noget tilbage, men det er også ligegyldigt. Skal ud til EPT’er og en WPT og på to ferier, så skal slet ikke spille online i fem ugers tid,‟ siger Jannick til pnn.dk.

Let’s Freeroll Bahamas

Så nu går han benhårdt efter sejren på MicroMillions-leaderboardet – en sejr, der udløser en ‚fribillet‛ til næste års PokerStars Caribbean Adventure (PCA).

„Der er micro-turneringer 24-7 indtil søndag nat. Tager lige 4-5 timer søvn hver nat. Fik seks timer i nat fordelt over to gange, så det er ren luksus. Jeg spiller samtlige til slut nu, det er helt sikkert. Der har været rigtigt mange dybe runs, men det gælder bare om at få den PCA-pakke. Så kan det kun blive en dejlig tur, når det en en freeroll. For to måneder siden var jeg jo også til PCA gratis og det gav 32.500$ , så måske jeg kan overgå det resultat næste gang,‟ siger Jannick.

Han har generobret førstepladsen siden i går, hvor han var faldet ned som nummer to.

„Jeg bliver sygt skuffet, hvis jeg ikke vinder det leaderboard, men det er der nok 100 andre, der også gør,‟ fortæller han.

Den øjeblikkelige stilling i MicroMillions:

Læs også:

Kaos omgiver Wrang: Jeg tilter hver dag! (Del 1 af 2)

Kaos omgiver Wrang: Folk er uetiske og svinske hver eneste dag (Del 2 af 2)

Wrang: 11 søvnløse nætter er en passende straf for mig!