Wrang klar til EPT Deauville – Vogt bustede FPS Deauville
Den gik desværre ikke for én af Danmarks fremmeste korthajer, Rasmus Vogt, ved EPT-opvarmingsturneringen FPS Deauville, hvor han på Dag 3 blev ekspederet ud på en 118. plads til €2.500.
Til gengæld kan vi så håbe, at Vogt dermed er klar til dét det hele drejer sig om, nemlig EPT Deauville Main Event.
Dén begynder nemlig i dag, og selvom Rasmus Vogt ikke skulle blive klar, så er vi garanteret mindst én dansk deltager i form af Jannick Wrang, der har kvalificeret sig til turneringen på PokerStars.
Foruden Jannick Wrang, så drysser Arnaud Mattern, Betrand ‘ElkY’ Grospellier, David Vamplew, Dominik Nitsche og Anton Wigg lidt stjernestøv udover turneringen med deres deltagelse.
Liveopdateringer kan findes på Pokernews.com.
Bedste danske placering i turneringen er fortsat Theo Jørgensens fjerdeplads fra 2006, som gav €118.300.