Wrang på 10.plads i Italien
Jannick Wrang har gode minder fra Norditalien, hvor han i 2012 hentede €640.000 for sin sejr i EPT Campione.
Helt så mange penge kan han ikke hente i Italian Poker Tour San Remo, hvor han i går spillede Dag 1B. Lidt skejser kan han dog godt håbe på, for den danske Omaha-haj spillede sig videre med 116.500 chips, hvilket rakte til en 10.plads ud af dagens overlevere.
Kort inden dagens afslutning var Wrang ellers oppe i 158.000 og kunne snuse til turneringens chiplead, men desværre dryssede han lidt i løbet af den sidste time.
Turneringen har et buy in på €770, og allerede inden Dag 1C, som spilles senere i dag, er turneringen oppe på 660 deltagere, hvilket lover godt for EPT San Remo, som begynder på mandag, og hvor vi forventer en mindre dansk invasion i den italienske fiskedam.
Chipcounts
1. Jonas Bjorkquist 227.000
2. Alessandro Sallustio 115.500
3. Fabrizio Piva 143.300
4. Fabio Scepi 142.600
5. Antonio Volpicelli 127.300
10. Jannick Wrang 116.500