Wrangs rumraket: Fra $323 til $56.000 – Jeg har været PISSE-heldig!
Nogle raketter flyver op som planlagt og spreder deres farvekugler. Næhhh!
Andre raketter kommer aldrig af sted, de satans fusere.
Og en gang i mellem er der en raket, der bare brager igennem jordens atmosfære og videre ud i det ydre rum.
Jannick Wrang er lige nu ombord på en raket, der tilhører sidstnævnte kategori. Jannick Wrang har på 20 timer forvandlet $323 til $56.000!
For en halv times tid siden, skrev Jannick på sin facebook:
“Så bliver der åbnet en Red Bull Sugarfree. Og straks er man klar over, at der er gang i en ordentlig omgang grind, når klokken er 14 mandag middag og man har været i gang i 20 timer!! Pt. gang i en lille omaharaket, fra $323 til $51.800.”
Kommentarerne tikkede omgående ind. For eksempel var Kipster tydeligt imponeret:
“Holy crap. Hvorfra foregår raketten?”
Vi fangede Jannick for få minutter siden for at høre mere.
“Det startede med lidt $5/$10, derefter gik jeg videre til $10/$20. Jeg satte mig for eksempel ned med $1.600 mod en 25k stak, og det endte med, at jeg vandt $18.000 mod ham,” fortæller Jannick til Slowplay – direkte fra raketten med kurs mod Pluto.
Highstakesdb.com – off igen
Pudsigt nok står Jannick Wrang i skrivende stund noteret for et minus på $113.000 ifølge highstakesdb.com.
“LOLZ! Det er sgu et cool site. Jeg er noget a la $54.000 oppe for de sidste 24 timer, og det er et 99 procent nøjagtigt tal,” siger Jannick, der har en helt enkel forklaring på sin forbløffende raket:
“Jeg har været PISSE-heldig simpelthen. Jeg har spillet nogenlunde, men heldet har bare været med mig.”
Stort tillykke med raketten herfra.
Udsigten fra Jannicks raket netop nu: