WSOP 2011: Phil Ivey som den store taber
ESPNs Gary Wise har nu ladet World Series Of Poker anno 2011 bundfælde sig, og på espn.com vurderer han, hvem der i hans øjne er årets store vindere og tabere.
Gary Wise vurderer, at Phil Hellmuth, Brian Rast og Ben Lamb er blandt årets helt store WSOP-vindere. Phil Hellmuths tre andenpladser er dybt imponerende, Brian Rast vandt to bracelets – heraf den ene i Player’s Championship, hvor han netop slog Phil Hellmuth heads up, og Ben Lamb vandt den prestigefyldte og uhyggeligt stærkt besatte $10.000 Pot-Limit Omaha og er ikke mindst en slagkraftig del af November Nine. Lambs stærke run i årets i World Series gør, at mange vurderer ham til at være favorit til at afløse Jonathan Duhamel som ny verdensmester.
Men hvor der er vindere, er der tabere, og Wise vurderer, at Phil Ivey hører til 2011-udgaven af World Series Of Pokers helt store tabere.
“Væk var de altid sjove storylines omkring Iveys jagt på ‘the all time bracelet lead’ og hans astronomiske prop bets. I stedet valgte han at starte World Series med et søgsmål, der i bund og grund er useriøst (…). Iveys beslutning hjalp kun med at bidrage til yderlige frygt og kaos i en pokerverden, hvor spillet burde være i fokus,” skriver Gary Wise.
Læs hele artiklen her