WSOP: Årets første danske bracelet på vej? Jonas Palsgård chipleader med 32 tilbage!

Jonas Palsgård nappede inden sin afrejse til Las Vegas utrolige otte onlinesejre på 10 dage, og gassen er på ingen måde feset af ballonen, efter han er checket ind i WSOP.

Blandt andet lykkedes det turneringshajen at mini-cashe i den $1.000 dyre Event #30, og nu har han så sikret sig minimum $7.189 i Event #34, hvor der spilles Split Format Texas Hold’em, hvilket er det man typisk kender som en Mix Max.

Jonas Palsgård er dog næppe tilfreds med et cash på $7.189, for danskeren er chipleader med 32 mand tilbage, og har dermed øjnene fast rettet mod førstepræmien, der lyder på $250,483 og det obligatoriske guldarmbånd.

Gårsdagens fire-mandsborde bekom tilsyneladende Palsgård vel, for først fyrede han stort bluff af, da han først 5-bettede og siden kom all in på et -board med , og siden lavede han et stort call, da heads up-hajen Dong Kim gik all in på et -board med , og Palsgård måtte have talt tid på sig, inden han callede med , og holdt hjem.

Palsgård overnatter med 481.000 chips, og har dermed slået et pænt hul ned til nærmeste forfølger, den engelske EPT-vinder Toby Lewis.

Nå spillet genoptages, er det med en række heads up-matches, hvor vinderne er sikret en plads på fredagens finalebord. Det er endnu ikke afgjort, hvem Jonas Palsgård skal møde.

Top 5
1. Jonas Palsgård 481.000
2. Toby Lewis 393.000
3. Michael Michnik 383.500
4. Matt Iles 360.500
5. Christopher Csik 352.000

Payouts
1. $250.483
2. $156.098
3. $109.015
4. $76.605
5. $55.981
6. $41.249
7. $30.053
8. $21.096
9.-16. $13.081
17.-32. $7189