WSOP: Amatøren snød pro’erne på stjernespækket finalebord
Amerikanske Jeff Tomlinson havde inden finalebordet i WSOP Event #25 ($5.000 NL Hold’em 8 Handed) blot cashet for $33.000 i karrieren, og virkede dermed i den grad overmatchet af modstandere som Dominik Nitsche, Dan O’Brien, WSOP-vinderen Pierre Milan, Jonathan Little, Anthony Zinno og Jonathan ‘Iftarii’ Jaffe – spillere der tilsammen kunne fremvise fire WSOP-armbånd og syv WPT-titler.
I en moderne version af David mod syv gange Goliath lykkedes det imidlertid Tomlinson at snyde alle de højt profilerede modstandere og vinde turneringen, efter en Heads Up-dyst mod den franske WSOP-vinder, Pierre Milan.
Tomlinson gik ellers ind til tomandsdysten med langt færre chips end sin modstander, og ved flere lejligheder var han grindet helt i bund, men hver gang lykkedes det ham at kæmpe sig tilbage. I turneringens sidste hånd skubbede Pierre Milan sine sidste 2,650,000 chips til midten med , men eventyret blev til virkelighed, da Tomlinson kaldte med esserne, og holdt hjem.
Resultat
1. Jeffrey Tomlinson $567,724
2. Pierre Milan $350,994
3. Dominik Nitsche $220,657
4. Jonathan Jaffe $158,373
5. Andrius Bielskis $115,507
6. Jonathan Little $85,616
7. Anthony Zinno $64,484
8. Dan O’Brien $49,331