WSOP: Chad Holloway vinder årets første WSOP event

Det første event ved årets World Series of Poker var et $500 Casino Employees NL Holdem event, hvor hele 898 deltagere stillede op til start. Jo jo, der er mange casino ansatte i Las Vegas, som gerne vil spille poker.

Det blev Chad Holloway som til dagligt tjener til dagen og vejen ved at live blogge for PokerNews.com, som fik æren af at stikke af med det første WSOP bracelet i årets World Series of Poker.

For sejren fik han $84.915, og et af de eftertragtede WSOP bracelets, som helt sikkert vil være et værdsat klenodie for live bloggeren, som nu sikkert overvejer at lade kuglepen og papirblok ligge og kaste sig over nogle flere WSOP events i løbet af sommeren.

I alt 55 spillere gik videre fra dag 1, og her var Chad Holloway nr. 3 i chips – en position han udnyttede til fulde ved at spille sig frem til finalebordet på dag 2. Heads Up besejrede han Alan Kwong som fik $52.318 for sin flotte 2. plads.

I alt kom 90 spillere i pengene, og her kan du se hvordan størstedelen af præmiepuljen blev fordelt på finalebordet:

1. Chad Holloway $84915

2. Alan Kwong $52318

3. Bobby Rooney $33903

4. Brian Pingel $24,811

5. Daniel Ellery $18426

6. Sean Small $13868

7. Tyrone Smith $10567

8. Michael Trivett $8146

9. Hieu Le $6348

Artikelfoto: Bluff.com