WSOP: Desperate pokerspillere flipper sig til Main Event

Der er ingen tvivl om, at WSOP Main Event er den største og mest prestigefyldte pokerturnering i verden. Den er faktisk så populær, at mange ville bruge desperate metoder for at vinde et sæde til turneringen, hvis de ikke havde penge nok til selv at købe sig ind.

Da registreringen langsomt nærmede sig lukketid, var der stadig flere spillere, der ville være med i turneringen, og de valgte derfor at “flippe” sig ind i turneringen. Eller rettere sagt, så forsøgte de at komme med. For oddsene var langt fra på spillernes side, da chancen for at vinde var 1/10.

10 spillere lagde hver $1,030 i buy in, hvorefter dealeren gav dem kort som sædvanlig. Der var dog ingen chips i spil, og dealeren kørte derfor med det samme både flop, turn og til sidst river. Den spiller der havde den bedste hånd, ville så få adgangsbillet til WSOP Main Event.

Ifølge en floormanager på Rio Casino, så var der på meget kort tid allerede afviklet over 10 af disse “flip satellitter”, og du kan bl.a. se en video af hvordan det foregik lige her: