WSOP Europe: Johnny Mehl gigantisk chipleader i sidste Oktober Fest-heat

Med et buy in på blot €550 blev nyskabelsen Oktober Fest akkurat den spiller-magnet, som arrangørerne havde håbet på. Fjerde og sidste heat tiltrak 771 spillere, således, at det samlede antal kom til at lyde på 2.174 og dermed overgik målet på 2.000 mand.

61 dygtige og heldige spillere overlevede den sidste af de fire indledende spilledage, heriblandt danske Johnny Mehl, som ikke blot klarede sig igennem, men også gjorde det med bravour og endte dagen som chipleader.

Johnny Mehl sluttede i 200.500, og selvom de officielle chipcounts endnu ikke foreligger, så står det fast, at det rækker til en tredjeplads i det samlede klassement, kun overgået af Shaun Deeb med 210.000 og Felix Bleiker fra Dag 1B.

Mehl hev ifølge WSOP.com to store potter hjem på sidste level, da han først overlevede en all in med et par knægte mod et Royal Straight Flush Draw, der aldrig compleetede, og efterfølgende holdt hjem med  mod en shortstacks .

Den rutinerede dansker spillede også Dag 1C, men bustede efter fem timers spil, men det skulle altså imidlertid vise sig at være en god idé at nuppe en halvanden times lur, og derefter købe sig ind igen.

Det står endnu ikke klart om flere danskere avancerede fra Dag 1C. Tanya Nielsen var fortsat med på dagens sidste level og overlevede blandt andet en all in preflop med  mod  , men de officielle chipcounts foreligger som sagt endnu ikke.

Spillet genoptages klokken 14.00 i dag, hvor spillerne fra de fire indledende startdage vil blive slået samme i ét stort felt. Der skal spilles ned til de ni man, som skal udgøre finalebordet.