WSOP Europe: Murat Hansen bluffede sig selv ud af $1.500-turnering

Det sidste kort var end ikke givet i London Poker Festival, før WSOP Europe i forgårs begyndte at buldre ud over boulevarderne i Paris.

Første turnering – en ladies event – gik til Jackie Glazer, inden turneringsserien for alvor gik i gang i går med en $1.500 ReEntry-turnering, der havde formået at tiltrække amerikanske superstjerner som Phil Hellmuth, Erik Seidel, John Juanda og Phil Ivey.

Læs også: Jackie Glazier tog første bracelet ved WSOPE

Netop Phil Ivey latereggede til turneringen, men nåede kun at spille én hånd, inden han kunne tage sit gode tøj og gå igen.

Ivey samlede AQ op, og fik sendt stakken til midten mod Wai Kin Yongs AJ. Floppet faldt KT7, og Ivey formåede at forudse, at en dame ville ramme på turn, hvilket også blev tilfældet.

556 spillere stillede til start i turneringen, men så vidt vides, så var Murat Hansen eneste dansker i aktion. Den i Schweiz bosiddende dansker kom godt fra start med blandt andet to vellykkede 4-bet all in-bluffs, men tabte desværre senere en kæmpe pot, hvor han havde floppet nutflush, men måtte se modstanderen klonke et fuldt hus på river.

Om sin exithånd fortæller Murat Hansen til PNN.dk:

“Bluffer på flop: 8810. Turn: 10. Bluff igen. River 7 i hjerter (nu 3 hjerter på et dobbelt paired bord). Jeg går all in. Han tænker lang tid inden han caller med QJ i hjerter. Det fortæller naturligvis lidt om mit image, at han kalder med en flush på et dobbeltparret bord,” griner Murat, som dog understreger, at han ikke er færdig med WSOP Europe endnu.

De officielle chipcounts fra turneringen foreligger ikke endnu, men det står fast, at tyske Killian Kramer med 85 spillere tilbage er suveræn chipleader med 102.400 chips.