WSOP forventer udsolgt til ONE DROP – prizepool: $42.666.672

World Series of Poker Executive Director Ty Stewart siger til pokernews.com, at han forventer, at BIG ONE for ONE DROP-turneringen ganske enkelt bliver udsolgt, når turneringen bliver skudt i gang i Las Vegas den 1. juli.

Turneringen er capped til 48 spillere, der hver skal lægge en million U.S. dollars – 5,71 millioner danske kroner – for at spille med. Af hver million går $111.111 til Guy Lalibertes velgørende organisation, One Drop, der kort fortalt handler om, at alle skal have adgang til drikkevand, og de resterende $889.889 vil gå i ind i præmiepuljen – ubeskåret, for der er ingen rake.

Med 48 spillere får turneringen en præmiepulje på $42.666.672 – 244 millioner kroner!

I går meldte Sam Trickett sig klar:

“Jeg har netop sendt min tilmelding til BIG ONE for ONE DROP. NU er jeg officielt spændt på sommerens World Series Of Poker,” skriver Trickett på sin Twitter.

Dermed er vi oppe 31 spillere, der allerede har meldt sig til, og ifølge Ty Stewart forventes det altså , at de sidste 17 pladser også bliver afsat.

De er klar:

Gus Hansen

Sam Trickett

Guy Laliberté

Tom Dwan

Patrik Antonius

Tony G

Phil Ruffin

Andy Beal

Bobby Baldwin

Daniel Negreanu

Johnny Chan

Jonathan Duhamel

Bertrand ‘ElkY’ Grospellier

Sean O’Donnell

Dan Shak

Reserveret til vinderen af en Loto-Québec-satellit

Reserveret til vinderen af en Caesars-satellit

Reserveret til vinderen af en europæisk satellit