WSOP: Hollywood-stjerne på finalebord – skuffet Høivold trækker sig fra poker

De danske pokerprofiler har endnu ikke for alvor tjekket ind ved dette års World Series of Poker, så i mellemtiden må man heppe lidt på de skandinaviske repræsentanter, hvis man ønsker lidt rail-lir i nattetimerne.

Og det var der så mulighed for i nat, da norske Andreas Høivold skulle spille finalebord i Event #4 ($3000 No Limit Hold’Em Shootout). Desværre måtte han efter en kortdød periode sende sin sidste 12 big blinds til midten med , og se sig oppe imod Nick Petrangelos .

Boardet bragte en konge og fire små orme, og dermed var det farvel og tak til Høivold, der efterfølgende bekendtgjorde på facebook, at skuffelsen var så stor, at han nu helt trækker sig fra poker – i hvert fald indtil i morgen.

“After a period in the end where the cards were totally rock bottom I busted in 6th place. It’s of course a decent result, but I wanted to win so badly. So now I retire from poker. At least until 11 AM tomorrow. Thank you all for your good wishes and support. I really appreciate it!”

Også Hollywoodstjernen James Woods var at finde på finalebordet, men med syv mand tilbage var han efterladt med blodt syv big blinds, som ikke formåede at vinde et ræs med  mod David Peters’ .

Nick Petrangelo med 3,795,000  chips (63 BBs) og Jason Les med 780,000 chips (13 BBs) spiller netop nu Heads Up om sejren. Du kan følge livestreamet her.