WSOP: Kongsgaard og deagledan spillede sig i pengene

Dan ‘deagledan’ Larsen overnattede på en syvendeplads i Event #62 ($1.500 Bounty NL Hold’em), mens Søren Kongsgaard gik videre på en 74.plads, men ingen af de to er desværre med, nu hvor der resterer 43 spillere i turneringen.

Kongsgard tabte et skæbnesvangert flip for 25.000 chips med es-dame mod to niere, og måtte dermed tage til takke med en 197. plads til $1.832. Den tidligere danmarksmester fortæller til PNN.dk, at han spiller $777 LUCKY SEVENS No-Limit Hold’em senere i aften, dansk tid.

Lidt bedre gik det for Dan ‘deagledan’ Larsen, der først måtte give slip en 87. plads til $2.851.

Turneringen føres i skrivende stund af Jack Duong, mens altid farlige Ruben Visser er mest prominente tilbageværende navn på en ottendeplads.

Top 10
1. Jack Duong 1,170,000
2. Joseph Lachiana 850,000
3. Stephen Graner 680,000
4. Gaurav Law 670,000
5. Andrew Hulme 545,000
6. Angelo Transazione 500,000
7. Christopher Brammer 470,000
8. Ruben Visser 400,000
9. Mikhail Korotkikh 343,500
10.Ryan McCarley 330,000