WSOP Main Events shortstack: Jeg kan knap nok komme ud af huset!

Jeremy Ausmus, hedder ‘The Big One’-finalebordets shortstack. Han har en del at tænke på for tiden. Og det er ikke poker.

Konen er planlagt til at nedkomme bare et par dage efter Main Event-finalebordet. Men hun har komplikationer – hun hører nu under kategorien ‘højrisiko-fødsler, og nu er der i stedet planlagt kejsersnit. Det fortæller Jeremy Ausmus selv på podcast på ESPN.

“Det kunne godt gå bedre. Der er brug for mig herhjemme, så jeg kan ikke spille. Jeg kan ikke lade min 20 måneder gamle datter være alene med min kone. Jeg kan knap nok komme ud af huset,” siger Jeremy Ausmus, der dog håber på at få en lille smule træning op til finalebordet.

“Jeg håber, at jeg kan spille en turnering her og der, men det bliver ikke noget med at tage væk i flere dage i træk. It’s just ouf the question,” siger Ausmus.

Men selv om Jeremy Ausmus møder op til oktober ret så uforberedt, ser han alligevel positivt på sine chancer.

“Jeg har 33 big blinds, og i mange turneringer ville det være en over average-stack, så jeg har det helt fint med min stack. Hvis jeg dobler op, er jeg fint med igen,” siger 32-årige Jeremy Ausmus, der i dag er professionel pokerspiller med en baggrund i live cashgame-miljøet.

October Nine:

1. Jesse Sylvia (USA) 43.875.000

2. Andras Koroknai (Ungarn) 29.375.000

3. Greg Merson (USA) 28.725.000

4. Russell Thomas (USA) 24.800.000

5. Steven Gee (USA) 16.860.000

6. Michael Esposito (USA) 16.260.000

7. Robert Salaburu (USA) 15.155.000

8. Jacob Balsiger (USA) 13.115.000

9. Jeremy Ausmus (USA) 9.805.000

Payouts:

1. $8,527,982

2. $5,292,889

3. $3,797,558

4. $2,850,494

5. $2,154,616

6. $1,640,461

7. $1,257,790

8. $971,252

9. $754,798