WSOP One Drop afsnit 4: Esfandiaris deroute
Højdepunktet ved sommerens WSOP var $1.000.000-turneringen One Drop, hvor loadede rigmænd og verdens bedste pokerspillere dystede om en Joakim von And-førstepræmie på $15.306.668.
ESPN’s dækning af turneringen er nået frem til afsnit 4, hvor vi ser turneringen blive spillet ned til finalebordet.
Og der er smæk for skillingen fra allerførste hånd, hvor Phil ‘OMGClayAiken’ Galfond bliver ekspederet ud.
Et højdepunkt i afsnittet er da Pamela Andersons tidligere kæreste, Rick Salomon, udviser mandsmod og med iskolde kugler bluffer Christoph Vogelsang ud af en velvoksen pot. Derudover bliver vi vidne til den tidligere One Drop-vinder, Antonio Easfandiaris deroute.