WSOPE: Cantu fra den ene marathondyst til den næste
Event #5 ved WSOP Europe er endnu ikke ovre. De €10.450 dyre Mixed Max-turnering havde blot fire spillere tilbage, da lørdagen begyndte, men ganske chokerende, så lykkedes det ikke at finde en vinder.
Dagen begyndte rundt regnet klokken 13.00 med to heads up-dyster – Roger Hairabedian vs. Brandon Cantu og Faraz Jaka vs. Jonathan Aguiar – hvor vinderne skulle mødes i en indbyrdes kamp om et bracelet og førstepræmien på €258.047.
Aguiar slog Jaka på under to timer, men måtte herefter vente i otte timer før det stod klart, at hans modstander i finalen blev Brandon Cantu. Cantu måtte dog konstatere, at han var gået fra en marathon-dyst til den næste, for da kasinoet seks timer senere skulle lukke var der endnu ikke fundet en vinder.
Det er uklart, hvornår matchen genoptages for begge de to finalister ønsker at stille til start på Dag 1B ved WSOPE Main Event, som begynder senere i dag.