WSOPE: Hecklen 5’er med 22 tilbage i Monster Stack’en

Cashgame er Henrik Hecklens bread and butter, men den danske NL Hold’em-specialist har alligevel præsteret en næsten uhyggelig høj hitrate i liveturneringer igennem de sidste to år.

Forrige sommer ramte Hecklen to finaleborde og gik dybt i Main Event i sin WSOP-debut, og nu er han så på spil i igen i Berlin.

Hecklen er nemlig placeret på femtepladsen i WSOP Europes Monster Stack-turnering (€1650 NL Hold’em) med 22 mand tilbage. Danskeren er dermed allerede sikret €6.330, men ligger altså godt til både i forhold til et eventuelt finalebord og ikke mindst de €176.205, som er reserveret til vinderen.

Dermed er der lagt op til endnu en omgang dansk poker-tv i verdensklasse. I går havde vi fornøjelsen af at følge stream med holecards fra Mikkel Plums dybe run i Event #3, og fra klokken 14.00 er det muligt at kigge med i Hecklens kort, når spillet genoptages i Berlin. Det hele kan naturligvis følges her på PNN.dk.

1. Jerry Oedeen 873.000
2. Diego Ventura 632.000
3. Richard Shells 619.000
4. Ryan Hefter 598.000
5. Henrik Hecklen 554.000
6. Carlos Chang 553.000
7. David Peters 441.000
8. Andreas Freund 441.000
9. Robert Saffran 436.000
10. Armin Eckl 421.000

Payouts
1. €176.205
2. €109.625
3. €80.170
4. €59.495
5. €44.725
6. €34.180
7. €26.415
8. €20.675
9. €16.455
10.-12. €13.250
13.-15. €10.800
16.-18. €8945
19.-21. €7425
22. €6330