WSOPE: Hellmuth blandt de sidste 24: I’m in the zone!
Det spidser til i World Series Of Poker Europe Main Event. Bare 24 spillere resterer, og normalt ville man så her fortælle hvem der fører skidtet. Men bare ikke når manden, myten, legenden, The Poker Brat himself, stadigvæk sidder der. Så starter man med 6. pladsen.
Yep, Phil Hellmuth er nok engang med fremme. Han overnatter med 741.000 chips, hvilket rækker til en øjeblikkelig 6. plads i turneringen, og eftersom turneringens average hedder 525.000 er det sikkert at konkludere, at han er, hvor han gerne vil være.
Det giver han i hvert fald selv udtryk for på sin twitter:
“I’m in the zone. Playing hard for bracelet nummer 13,” skriver en tilfreds Hellmuth.
Endnu en imponerende præstation af Phil Hellmuth, der i de seneste to – tre års tid virker til at spille bedre end nogensinde.
Læs også:TV: Hellmuth til SLOWPLAY: I’m NOT afraid to win!
Men der er naturligvis alvorlige forhindringer, der skal ryddes af vejen, før Hellmuth kan iklæde sig nummer 13. Den største forhindring hedder Joseph Cheong, der fører turneringen med 1.381.000 chips. Cheong, der blev nummer tre i WSOP Main Event 2010 til $4,1 millioner, har gået dybt i de sidste tre WSOP Main Events og har i det hele taget et utal af flotte resultater i løbet af de sidste par år.
Jason Mercier indtager turneringens 5. plads med 824.000 chips.
Vinderen af WSOPE Main Event scorer lige over en million euro.