WSOPE Highroller: Tredje kugle sendte Juanda i front
John Juanda er i front for den €50.000 dyre Majestic High Roller ved WSOP Europe i Cannes, men den femdobbelte bracelet-vinder skulle ikke bare bruge et eller to, men hele tre skud på at kæmpe sig i front for turneringen.
“WSOPE €50K. Good news is I hv the chip lead w/538K. Bad news is I also hv more rebuys than anyone else (2)!” skriver han på Twitter.
Efter at have købt sig ind i turneringen for tredje gang lykkedes det John Juanda at havne på den rigtige side af et stort setup, da han samlede esser op samtidig med Marvin Rettenmaier blev tildelt es-konge. Skillingerne røg ind preflop og da boardet ikke bragte overraskelser blev Juanda katapulteret op på førstepladsen i klassementet.
Stjerner som Daniel Negreanu, Sam Trickett, Tom Dwan, Tony G og Erik Seidel er også alle fortsat med, når spillet genoptages klokken 16.00 i dag. Turneringen er fortsat åben for registrering, hvilket åbner op for, at folk som Phil Ivey og Michael Mizrachi stadig har mulighed for at slutte sig til feltet. Og hvem ved, måske den nykårede Full Tilt-pro, Gus Hansen, får lyst til at kigge forbi Cannes.
Top 10
1 John Juanda 538,000
2 Richard Yong 408,200
3 David Benefield 375,100
4 Mike Watson 370,900
5 Jean-Noel Thorel 355,000
6 Tony G 350,000
7 Tobias Reinkemeier 348,800
8 Daniel Negreanu 320,200
9 Erik Seidel 293,800
10 Paul Newey 291,500