WSOPE: Unibet Open KBH-finalist sikrer guldarmbånd til Grækenland
Græske Pavlos Xanthopoulos er relativ ukendt på den brede pokerscene, men nogle danskere husker ham måske fra hans sjetteplads ved Unibet Open København tidligere i år, hvor han blev slået ud af den senere danske vinder, Theis Hennebjerre, i et setup med konger mod esser.
I går lykkedes det imidlertid Xanthopoulos at hente karrierens suverænt største resultat, da han i WSOP Europe Event #6: (€3.250 No Limit Hold’em) strøg til tops, efter et stjernespækket finalebord med deltagelse af så skrappe folk som Fabrice Soulier, Sam Chartier og Mario Lopez.
Xanthopoulos skulle dog først igennem en to timers Heads Up-dyst mod den varme argentiner Mario Lopez, før han kunne strække armene i vejret.
Afgørelsen faldt, da Lopez sendte sine chips til midten med to femmere, og Xanthopoulos kaldte med . Boardet faldt , og så kunne grækeren juble over et guldarmbånd og en check på €182,510, mens Lopez måtte trøste sig med en trods alt fin andenplads til €112,785.
1 – Pavlos Xanthopoulos – €182,510
2 – Mario Lopez – €112,785
3 – Thierry Gogniat – €81,500
4 – Sam Chartier – €59,970
5 – Farid Jattin – €44,920
6 – Alex Rocha – €34,270
7 – Fabrice Soulier – €26,520
8 – Artan Dedusha – €20,860
9 – Sergi Reixach – €16,685