Ziigmund har vundet $1.000.000 på en uge

Med nattens overskud på $90.344 passerer den finske highstakes-vildbasse en ganske solid milepæl for den seneste uge – det betyder nemlig, at han runder $1.000.000 i indtjening. Samtidig er han nu placereret på en suveræn førsteplads over årets største vindere på PokerStars med $2.2 millioner i ren profit – så meget er der aldrig nogen der har vundet før på verdens største pokersite i et kalenderår.

En af grundede til ’Ziimund’s forrygende uge er, at der igen er liv i PLO $200/$400-bordene. Tirsdag aften kørte der to borde og mens han tabte $120.000 på det ene, så rensede han af i lige linje på det andet og vandt $535.000. Det betød et plus på over $400.000 for kun tre timers arbejde.

Den store taber den seneste uge har været Peter ’GARFIELD25’ Chen. Spilleren, der er en fast bestanddel af de vilde cashgames i Macau, havde ellers lige kæmpet sig op af et $500.000-hul for året, men blev med et minus $537.000 på en enkelt dag altså skubbet direkte ned i det igen.