Ziigmund med sygt call og monstergevinst!

I lørdags skrev Ilari ‘Ziigmund’ Sahamies i en chat på PokerStars, at han var broke. I dag er han døgnets suverænt største vinder med en gevinst på $365.911, og man må bare konstatere, at så hurtigt kan det gå i Pot Limit Omaha, når blinds hedder $200/$400.

Læs også: Ziigmund: – Jeg er totalt broke

Finnen var undervejs oppe imod Gus Hansen og Theo Jørgensen, men det var ingen af de danske spillere, som var de glade givere. Det var til gengæld Ben ‘Ben86′ Tollerene, der tabte $323.834 og Liviu ’0Human0′ Ignat, der fik registreret et minus på $159.752.

Vi har her på redaktionen ved flere lejligheder kaldt ‘Ziigmund’ for en vildbasse og her kommer et eksempel på hvorfor. Aftenens største pot på $191.060 blev nemlig sikret med et kald, der ligger et sted imellem løst og sindssygt. Og vi må altså lige minde om, at det ikke er tokorts-poker, der spilles.

‘Ben86’ raiser $1.200 fra knappen, ‘Ziigmund pumper den op i $4.000 og vi ser et flop.

‘Ziigmund’ better $6.400 ud, men hans amerikanske modstander raiser til $14.800. ‘Ziigmund’ betaler og vi skal se et turn-kort:

‘Ben86’ fortsætter med at lægge pres. Han better $37.995, men formår ikke at ryste ‘Ziigmund’ af.

River:

Der ligger allerede $113.990 i potten, men da ‘Ziigmund’ check-kalder ‘Ben86’s all in sniger den sig helt op på $191.060. Tid til at se monsterhænderne:

‘Ziigmund’:

Et top-par er hvad finnen kan oppebære, men det er rigeligt til at slå ‘Ben86’s missede straight-træk.

‘Ben86’: