Zupp: Jeg venter kun på AlexKP

Peter ‘Zupp’ Jepsen er hurtig med et svar på følgende spørgsmål:

“Noget spændende at fortælle om?”

“Ja, jeg vandt $236.000 i en HU-match i går. Vil du se nogle screenshots?”

Svaret vækker næsten panisk glæde hos Slowplay.dk:

“JA!”

Zupp griner.

“Ha ha, joke. Er stok fucking roulade. Nej, det går sgu fint nok. DR har lige været forbi og filme lidt til et indslag om pokerrobotterne. Ellers kører jeg bare lidt steady grind,” siger Zupp – den satan!

Han har udset sig AlexKP som offer i enten en grudgematch eller et bet – eller måske begge dele.

“Jeg venter bare på, at han kommer ud af busken, så vi kan få gang i lidt væddemål og grudgematches. Jeg vandt €100 over ham i Starcraft 2 her den anden dag, og siden da har han ikke villet spille med mig. Den lille knægt,” siger Zupp, og udsteder følgende garanti:

“Hvis jeg taber en grudgematch eller et bet til AlexKP i 2011, så giver jeg 5 procent OVEN i det tabte til Rwanda.”

Handsken er kastet.

AlexKP?