Danskerne gamblede for 8.4 mia. kr. i 2015
Den danske spillebranche har det efter alt at dømme rigtig, rigtig godt i øjeblikket. Danskerne spiller på nettet som aldrig før, og det kan mærkes på omsætningen hos landets bookmakere, casinoer og pokersites.
Det danske spillemarked voksede med 7.7% i 2015, hvor der var en stor fremgang at spore indenfor betting og casino. Iflg. Spillemyndigheden viser tallene på tværs af samtlige udbydere med dansk licens en samlet omsætning på 8.4 mia. kroner, hvilket er en betydelig fremgang fra 2014.
Opgørelsen over 2015 er særdeles opmuntrende for branchen, da væksten fra 2012 til 2014 var blot 3.3%.
Spillemyndigheden forklarer i opgørelsen, at sportsbetting og omsætningen på online gambling steg med 21% til 910 mio. kr. i det sidste kvartal af 2015, mens den samlede stigning var på 14% til i alt 2.03 mia. kroner i løbet af hele året.
Omsætningen på online poker faldt i 2015 til 165 mio. kroner, hvilket er ca. 25% mindre end i 2012, hvor Danmark regulerede spillemarkedet med den nye spillelov.
De syv danske murstens-casinoer kunne konstatere end stigning på 5% til 340 mio. kr. i 2015, men oplevede til gengæld et fald på 6% i 2015s fjerde kvartal.