NordicBet opgiver Hobro: Udbetaler for Superliga-nedrykning
Superligaen er 33 runder lang, men bare lidt over halvvejs igennem årets sæson har bookmakeren NordicBet tilsyneladende opgivet håbet for de semiprofessionelle spillere fra Hobro. Således har bookmakeren i dag valgt at udbetale gevinsten til de brugere, der har stukket ud på, at det nordjyske hold fra næste sæson skal spille i første division.
Før sæsonen gav NordicBet 3,85 gange pengene tilbage, hvis Hobro blev årets enlige nedrykkere fra Superligaen, og det har nu altså vist sig som et rigtig godt væddemål. Efter 20 kampe er det blot blevet til 10 point, og vi skal helt tilbage til oktober måned, for at finde en kamp der udmøntede sig i en sejr til de blå-gule spillere. Senest blev det til en 0-6 røffel mod naboerne fra Víborg, og det fik tilsyneladende bæret til at flyde over for bookmakeren, der tog konsekvensen og honorerede de spillelystne Hobro-skeptikere.
“Hobro ligner et hold, der har givet op. De faldt fuldstændigt fra hinanden mod Viborg, og vi ser ikke nogen realistisk mulighed for, at de i løbet af de resterende tretten runder lukker hullet til Esbjerg. Der mangler kvalitet og selvtillid i truppen, og Ove Pedersen er ikke lykkedes med at stabilisere bundniveauet. Samtidig virker Esbjerg som et stærkt forbedret hold ovenpå vinterpausen”, siger Tonni Munk Jensen, der er oddssætter hos NordicBet.
Selvom det virker tosset for en bookmaker at udbetale før tid, så holder deres vurdering næsten altid stik. Det er således kun sket én gang, at NordicBet taget fejl i forbindelse med tidlig udbetaling på en Superliga-nedrykker. Det skete i 2013/14-sæsonen, hvor det lykkedes SønderjyskE at komme fra baghjul og sende AGF under stregen.