God bedring, Thor

Forfærdelig nyhed at få her til formiddag. Thor Hansen har fået konstateret kræft, og efter alt at dømme er det meget alvorligt. Det er jeg simpelthen superked af at høre.

Jeg lærte Thor Hansen at kende under World Series Of Poker 2007, og jeg har betragtet ham som min ven lige siden. Jeg lavede et kæmpe interview med ham på Starbucks på Rio-hotellet. Jeg tror, at det interview til dato er det længste, jeg nogensinde har lavet. I næsten to timer sad vi og snakkede om fortid, nutid og fremtid, om poker og om livet, om den norske natur og dens modsætning – Erik ‘Drillo’ Olsen.

Og de historier, som Thor fortalte, blæste mig totalt omkuld. Jeg er utroligt stolt af det interview, der eksisterer i trykform i et hedengangent magasin. En dag vil jeg samle alle de fantastiske historier, som han fortalte mig dengang, og dele dem op til en artikelserie til Slowplay.dk.

En historie fra Baden

I 2008 var jeg i byen med ham i Baden, hvor han satte en norsk pokerspiller eftertrykkeligt på plads – men stadigvæk på den humoristiske og venlige måde, der altid har kendetegnet Thor Hansen.

For at forstå historien er det nødvendigt at forstå, at de norske pokerspillere ser utroligt meget op til Thor Hansen. Og de holder mindst lige så meget af ham. De betragter ham som en slags godfather, og der hersker i det hele taget en enorm respekt om Thors person.

Men denne ene norske pokerspiller kom hen til os – et selskab på cirka 10 personer. Med Thor i midten, masser af sjove historier, masser af grin og en helt fantastisk stemning. Det havde den norske pokerspiller slet ikke situationsfornemmelse nok til at forstå. Han kom bralrende ind i selskabet, afbrød Thor, og begyndte at fortælle, hvordan han lige havde været UTROLIGT uheldig med at ryge ud af hovedturneringen. Nordmanden taler så højt og insisterende, at selskabets høje stemning på et splitsekund er forduftet. Og han bliver bare ved og ved. Vi taler om en skræmmende mangel på situationsfornemmelse.

Thor siger så – med et smil, en venlig og afdæmpet tone – men også med lyn bag de ellers så milde øjne:

“AS (spillerens navn), du er ikke et behageligt menneske lige nu. Forstår du ikke, at vi alle sammen sad og hyggede os, før du kom? Du kommer vadende ind midt i det hele, råber op, og du forventer, at jeg gider at høre på din badbeat-historie? Hvad får dig til at tro det? Der er intet – intet – som du er blevet udsat for, som ikke er sket for mig de første 50 gange,” siger Thor, og den norske spiller er i et lille sekund totalt lamslået. Og så kommer paraderne op.

“Thor, jeg prøver at fortælle dig noget. Noget, som jeg gerne vil dele med dig!,” siger spilleren insisterende.

Hele selskabet sidder tavse og følger med.

“Men, AS (spillerens), verden handler ikke kun om dig. Du har haft succes med poker. Du mener selv, at du er god. Men du har meget travlt med også at få alle andre til at forstå, at du er så god. Hvis du vil lytte til et godt råd, så læg din stil om. Den stil, som du kører nu, betyder, at du vil få meget svært ved at få nogle venner. Og uden venner er den her verden (her taler Thor om poker om gamblingens verden, red.) et meget ensomt sted.”

AS satte sig herefter ned. Han tav. Og efter en times tid sad han og hyggede sig med alle os andre.

En procent i HESTEN

I 2009 spurgte jeg Thor, om jeg ikke kunne få lov at købe en procent af ham i $50.000 H.O.R.S.E.. Det kunne jeg, og Thor røg ud to pladser før pengene i en hånd, hvor han var 95 procents favorit efter floppet. Ærgerligt, ærgerligt, men sådan er det. Jeg skulle selv til Las Vegas for at dække Main Event, og jeg sørgede derfor for at have $500 klar til ham, når jeg så ham.

Jeg havde faktisk forberedt mig på, at jeg nærmest under protest skulle tvinge de $500 ned i lommen på ham. Jeg ved jo, hvor rar en mand Thor er, men jeg havde overhovedet ikke tænkt over, at Thor har været professionel gambler, siden han var 15 år. Så pengene blev selvfølgelig afleveret som den naturligste ting i verden, og jeg følte mig helt lettet.

Jeg sagde så til Thor, at min ven og jeg havde siddet derhjemme og fulgt med, og at vi havde revet os i håret, da han røg ud. Thor grinede og sagde:

“Ja, den var ikke sjov, Jens. Men sådan er poker. Det er ligesom livet – du kan sidde med alle de gode kort på hånden, men du kan alligevel ikke styre alt. Nogle gange kan du slet ikke styre noget.”

En sidste ting, jeg vil fortælle er, at Thor Hansen leverede det samme førstehånds-indtryk på min kæreste, som han gjorde på mig. Og som han helt sikkert har givet tusindvis af andre mennesker. Jeg præsenterede min kæreste for en Thor Hansen i fest-mode, og han kiggede på hende med hovedet på skrå.

“Hvor længe har I kendt hinanden, siger du?,” spurgte han – henvendt til mig.

“Otte år.”

“Så du har kendt hende, siden hun var 15 år?”

Min kæreste har lige siden ment, at ‘ham Thor Hansen da var den rareste og mest festlige mand’.

Jeg kunne ikke være mere enig.

Rigtig god bedring, Thor.