Microgaming først med Virtual Reality-roulette
For 3 uger siden løb den internationale gamingmesse ICE Totally Gaming af stablen i London, og her var udbydere, spilprogrammører og andre brancheaktører alle på plads for at vise hinanden og offentligheden de nyskabelser, der det næste års tid vil være dagsordenskabende når det kommer til online spil og gambling. I år var det helt store samtaleemne de mange muligheder, som Virtual Reality vil åbne op for i løbet af 2016.
Læs også: Virtual Reality vil trække flere mennesker til online-kasinoer
Med Oculus Rifts forventede udgivelse senere i år, får kasinolystne kunder for første gang nogensinde muligheden for at spille både spillemaskiner og tablegames i interaktivt 3d-format, og nu har Microgaming så som de første lagt en smagsprøve ud på deres kommende Virtual Reality-roulette. Tanken er, at man udover at placere sine bets med egne hænder, også kan interagere med andre spillere, dealeren og omgivelserne generelt.
I Microgamings første virtuelle roulette er der tale om et rumtema, hvor man som kasinogænger bliver ført til det ydre rum, hvor en androide spinner kuglen mens asteroider flyver om ørene på dig. Spillet var en af de primære grunde til, at Microgaming sidste år vandt en Global Gaming Award for innovation.
Det er endnu uvist, hvornår spillet frigives til offentligheden, men det forventes at ske i forlængelse af, at Oculus Rift begynder at ramme markedet i juli måned.