Danske Spil klar med odds på WSOP-finalisterne
Der er stadig et godt stykke tid til November, men allerede nu er Danske Spil klar med odds på de ni VM-finalister i WSOP Main Event.
Ikke overraskende løber chipleaderen, Jorryt van Hoof, med favoritværdigheden, men han har også over tre gange så mange chips som bundproppen Bruno Politano.
I det hele taget er odds naturligvis i høj grad baseret på, hvor mange chips spillerne sidder, men undtagelsen synes at være svenske Martin Jacobson, der på trods af, han ligger næst sidst kun giver pengene ni gange igen.
Den topskrappe spiller fra vort naboland har da også spillet $5,538,041 ind i liveturneringer i løbet af karrieren, hvilket gør ham til den mest vindende svensker igennem tiderne. Du kan spille på Danske Spil her.