Frederik Fetterlein udfordrer danske pokerspillere
Den forhenværende tennisspiller og playboy Frederik Fetterlein udfordrer i aften danske pokerspillere til en Alle mod Én dyst.
Det er Danske Spil som inviterer sine Facebook-brugere ind til at spille gratis heads up poker mod Fetterlein, og det er gratis at deltage.
Hvis Facebook-brugerne vinder er der en 10.000 kr. freeroll til alle der har deltaget, men hvis Fetterlein server Facebook-brugerne ud af kampen, er der kun 1.000 kr. i freerollen.
Uanset hvilke af de to freerolls der bliver tale om, afvikles den i aften kl. 22 på Danske Spil Poker.
Alle mod én afgøres i en match af tre heats. Spillet foregår på den måde, at Facebook-brugerne i samlet flok skal stemme om, hvordan en hånd skal spilles mod Fetterlein. Hver spiller har 30 sekunder til at stemme, og den beslutning der er størst tilslutning til, bliver den gældende.
På den måde vælges udfaldet af kampen mod Fetterlein på bedste demokratiske vis. For at kunne spille med i freerollen senere i aften, kræves der at du har en pokerkonto hos Danske Spil.