‘kim5522288’ vinder Online DM foran forsvarende mester
I nat blev den første Danmarksmester i online poker i fem år fundet, da Danske Spil-klienten dannede rammen for et svært vellykket comeback-arrangement. Med $25.000 garanteret havde Peter Holst og medkumpaner i pokerafdelingen anslået, at deltagerantallet som minimum ville ramme de gyldne 100, men da latereg lukkede kort før klokken 22.00 i går aftes, havde mere end dobbelte været forbi den virtuelle tilmeldingsskranke. 206 spillere endte det endelige deltagerantal på, og det gjorde turneringen til en lang affære, der først fandt sin afgørelse efter klokken 05.00 i morges.
Læs også: Tidligere vinder klar til Online-DM efter knockout af Peter Holst
Ultimativt blev det den ukendte ‘kim5522288’, der det næste års tid med rette kan kalde sig Danmarksmester i online poker, men først efter at have sat et profiltungt finalebord til livs. Velkendte navne som Rasmus Agerskov, Bo Kjær Erichsen, Tue Ullerup og Thomas Quaade havde alle fundet vej til finalebordet, og mens Agerskov og Erichsen begge måtte takke af tidligt, så lykkedes det Ullerup og Quaade at hænge på til de sidste fire.
Under nicket ‘PerSidenius’ måtte Ullerup dog give op, efter at have stukket stakken til midten i en blindbattle mod Thomas ‘Never_Tilt’ Quaade. Ullerups kunne dog ikke forbedre mod Quaades , og kort efter var den skrappe cashgame-specialist blevet sendt på porten. På trods af doblingen sad Quaade stadig med feltets mindste stack, og kort efter blev han ekspederet ud, da ‘PeterF9900’s turnede nutflush mod Quaades all in på et -flop.
Heads up stod altså mellem ‘kim5522288’ og den forsvarende mester, Peter ‘PeterF9900’ Fredborg, og den duel foregik i et rasende tempo. Alle beslutninger blev taget hurtigt, og ingen af de to herrer var bange for at spille store pots. Ultimativt var der dog et setup af de helt store, der sendte titlen til ‘kim5522288’.
Preflop limpede ‘kim5522288’ fra knappen, før Fredborg checkede sin big blind. Floppet slog , og begge spillere checkede igennem til turn . Her hed taksen 32.000 ud i 25.200 fra Fredborg, før ‘kim5522288’ klikkede til 64.000. Hurtig betaling. River landede , og her valgte Peter Fredborg at check/raise sine 328.828 chips ind, blot for at se et hurtigt kald fra ‘kim5522288’s to par , der havde fanget en heldig river mod Fredborgs .
Sådan endte Online DM 2016
1. ‘kim5522288’ $10.408
2. Peter ‘PeterF9900’ Fredborg $7.504
3. Thomas ‘Never_Tilt’ Quaade $5.688
4. Tue ‘PerSidenius’ Ullerup $4.236
5. Lasse ‘Sutris’ $2.905
6. ‘-Fund 2’ $2.420
7. ‘solodk’ $1.936
8. Bo Kjær ‘Kaeleaben’ Erichsen $1.452
9. Rasmus ‘RasAA86’ Agerskov $968