Tidligere vinder klar til Online-DM efter knockout af Peter Holst
Der har ikke været afholdt et Online Danmarksmesterskab i Poker siden Peter ‘peter9900’ Fredborg i 2011 satte 311 modstandere til vægs, og sikrede sig sejren og 140.000 kroner. Dermed er den nu 33-årige nordjyde stadig forsvarende Danmarksmester i onlinepoker, og nu får Peter Fredborg chancen for at forsvare sin titel. Den glade hobbyspiller har nemlig nu – fem år efter sin største sejr nogensinde – igen sikret sig adgang til DM, og på forunderligste vis.
Læs også: Danske Spil klar med online-DM i Poker til April
Peter Fredborg var nemlig blandt de 415 unikke spillere ved Casino Munkebjergs netop overståede Winter Tour, og her havde Danske Spil sendt et fire mand højt hold til Vejle, for at spille med i turneringen. Lykkedes det at slå en af de fire ud, blev man enten præmieret med en $27 satellit-billet til Online DM eller en direkte entry til hovedturneringen til en værdi af $250. Hvilken af præmierne man endte med, blev imidlertid afgjort ved at slå med en ternering, hvor 1-3 udløste “den lille” billet, mens 4-6 udløste et DM-sæde.
For Peter Fredborg lykkedes det at sende ingen ringere end Danske Spils Pokermanager, Peter Holst, ud af turneringen, da Fredborgs holdt mod Holsts all in preflop, og efter at have rullet en ’er med terningen, var DM-deltagelsen altså en realitet for ‘peter9900’.
PNN har forgæves forsøgt at få fat i den tidligere DM-vinder, der dog ferierer i Sydamerika de næste små 14 dage. Heldigvis når Fredborg akkurat hjem til Online-DM, der finder sted den 17. april klokken 20.00 på Danske Spil Poker. Indtil videre er 34 spillere registreret, men med $25.000 garanteret skal mange flere nok nå forbi den virtuelle tilmeldingsskranke over de næste par uger.