WPT Kbh. nærmer sig skillingerne

Efterårets store turnering i Danmark nærmer sig så småt sin afgørende fase, da vi blot er godt 10 bustouts fra de betalte placeringer. 38 mand er tilbage, og de skal nå at blive til 27, før feltet kan skrige “Show me the money’. Der er 21.000 kr. til nr. 27, mens vinderen af Danske Spil WPT National Købehavn bliver 610.000 solide danske kroner rigere.

Det kan tydeligt mærkes i lokalet, at der er lidt mere spænding om diverse all-ins, end der f.eks. var på de to første startdage. De fleste amatørspillere kan næsten tælle på fingrene, hvor mange spillere der skal ryge ud, før de kan notere sig et cash af de store. For de spillere, der har vundet adgang via en satellit eller onlineturnering hos Danske Spil, må et cash være lig en forrentning på investeringen, der ligger i den helt tunge ende.

For de mange tilbageværende hel- og halvtids professionelle spillere er billedet sikkert lidt anderledes, og så alligevel – et cash er trods alt et cash. Blandt dem finder vi stadig spillere som Allan Bække, Casper Toft, Martin Sjelle, Dennis Bjerregård, Simon Nybo, Rasmus Larsen og Daniel Bodin.

Der skal spilles et enkelt level mere i aften, før spillerne kan pakke chips i poserne. Dermed når turneringen næppe at spille ned til pengene, som det ellers var planen fra dagens begyndelse.

Præmiepuljen til WPT Natinal København er som følger:

1. 610.000 kr.
2. 430.000 kr.
3. 280.000 kr.
4. 210.000 kr.
5. 150.000 kr.
6. 120.000 kr.
7. 100.000 kr.
8. 80.000 kr.
9. 60.000 kr.
10.-12. 45.000 kr.
13.-15. 36.392 kr.
16.-18. 31.000 kr.
19.-21. 27.000 kr.
22.-24. 25.000 kr.
25.-27. 21.000 kr.