WPT’ens afløser: Ny million-turnering på Munkebjerg

I både 2013 og 2014 strømmede de danske pokerspillere til Vejle, for at spille i de stort opsatte WPT National-turneringer på Casino Munkebjerg. Siden det sidste riverkort blev delt til Mette Louise Christiansens fordel i februar i år, har en ny WPT National imidlertid slet ikke været på tale, og nu afslører Danske Spil og Casino Munkebjerg hvorfor.

De to arrangører har nemlig valgt at give afkald på World Poker Tour-brandet, men inviterer i stedet til første afdeling af det meget mundrette Danske Spil Munkebjerg Poker Tour (Danske Spil MPT).

Hovedturneringen kommer til at have 1.000.000 kroner garanteret, og vil med et buy in på 5.000 kroner være halvt så dyr som de tidligere WPT Nationals. Den løber af stablen fra torsdag den 12. februar, mens finalebordet afgøres mandag den 16. februar. Inden da har der dog både været tid til to indlede heats (1A og 1B), mens dag 2 og 3 finder sted i weekenden.

Du behøver imidlertid ikke have 5.000 kroner op af lommen for at spille med i turneringen. Man forsøger sig nemlig med et nyt ‘freeplay’-koncept, hvor spillere kvit og frit kan forsøge at kvalle sig til turneringen live på casinoet. Disse indledende turneringer finder sted søndag d. 8., mandag d. 9. og tirsdag d. 10. februar. De er gratis at købe sig ind i (2.000 chips), men både ved rebuys (100 kr./1.000 chips) og add-ons (500 kr./10.000 chips – dog max 3) skal man have pungen op af lommen. Onsdag den 11. februar mødes alle de ‘freeplay’-spillere, der spillede sig videre fra en af de indledende dage, og her er garanteret hele 50 pakker til den 5.000 kroner dyre hovedturnering.

Endelig er der mulighed for at kvalle sig online på Danske Spil. Der er daglige freerolls med betalte rebuys klokken 19.30 i klienten (1 sæde garanteret), en $5 turbo rebuy klokken 20.00 og en $22 freeze klokken 20.30. Alle fungerer de som qualifiers til den førstkommende onsdags- eller søndagsfinale, hvor buy in er $150. Der vil altid være mindst et sæde garanteret til hovedturneringen om onsdagen og søndagen.

Få endnu flere detaljer om Danske Spil MPT lige her.

 

Danske Spil MPT fuldt program

Clipboard01