EPT Barcelona: Her er de otte danskere i pengene

I alt otte danskere har nået pengene ved EPT nummer 100, nemlig EPT Barcelona 2014. Her er en kort gennemgang af de danske håb, der endnu har muligheden for at sikre sig førstepræmien på €1.261.000, og som alle er nået i pengene.

 

 

Morten Lihn Christensen
Professionel dansk spiller fra Aarhus, spiller online under nicket “Skipper Dawn”. Vandt WPT Wien i 2012 for €313.390.
Morten Lihn Christensen


Mikkel “Koller” Nielsen
Cashgame-specialist fra Aarhus, der primært spiller PLO 6-max. Kvallede sig til EPT på PokerStars, hvor han spiller under nicket “uremyatm”. Har i en lang periode været staket af AlexKP, og blev 2’er ved WPT National i Vejle i 2013 – efter Pierre Christensen.
Mikkel Kollerup


Martin Stausholm
Martin Stausholm vandt i februar det tyske pokermesterskab for hele €109.435, og har live cashes for mere end 2,6 millioner kroner.
Martin Stausholm


Jonas “Tulkaz” Klausen
Den London-bosatte dansker Jonas Klausen tabte i 2009 heads up om et WSOP bracelet i en $1.500 No Limit Hold’em-turnering, men det sikrede ham alligevel karrierens største cash for $322.371. Han har tidligere vundet en FTOPS på Full Tilt, og har også vundet flere mellemstore turneringer på de engelske casinoer.
Jonas Klausen


Casper Toft
Casper Toft har i mange år været en frygtet cashgame spiller online under nicket “CToft”. I 2013 lavede han sit største live pokerresultat, og endda på dansk jord, da han blev 2’er ved DM i poker på Casino Copenhagen – kun overgået af Rasmus “RasA86” Agerskov.
Casper Toft


Helge “Kalashnikov” Rahbek
Helge Rahbek har i mange år spillet Heads Up cashgame på de aller højeste takster, og har blandt andet renset af i lige linje på Prima-netværket.
Helge Rahbek


Frei Dilling-Kjær
Frei Dilling-Kjær har tidligere været rigtig dybt ved en EPT, da han i marts måned nåede finalebordet ved EPT Wien. Et gigantisk bluff sendte ham ud på en ærgerlig syvende-plads, men nu har han igen muligheden for at gå rigtig dybt i en EPT.
Frei Dilling Kjær


Christian “Frimærket” Grundtvig
Christian Grundtvig er en af de rigtig rutinerede drenge på den danske pokerscene. I 2006 vandt han en televiseret WPT, da han i Paris slog Jani Sointula heads up om WPT-armbåndet. For sejren indkasserede han enorme €712.500, men det kan han slå her i Barcelona ved at vinde turneringen.
Christian Grundtvig