EPT Highroller: Brink cashede men missede finalebordet i London

Det lykkedes for Frederik Brink at spille sig frem blandt de 23 spillere i årets £10.300 EPT Highroller turnering i London, hvor Brink dog måtte tage til takke med en 17. plads til £23.700.

Først så det svært ud fra Brink, da han befandt sig all-in med mod Johnny Loddens , men et dobbelt-parret board holdt liv i danskerens jagt på EPT Highroller trofæet. Allerede hånden efter skulle det dog vise sig forgæves, da Brink igen fik alle skillingerne til midten med den mindst gunstige hånd – nemlig mod Andrew Chens .

Boardet løb ud uden hjælp til Brink, som dermed måtte vinke farvel til en plads på årets finalebord og de £394.200 der venter forude på vinderen.

I alt blev der betalt 173 entries til turneringen inklusivt 46 re-entries, og der resterer nu blot 10 spillere. To mere skal falde fra før det officielle finalebord er sat, og spillet genoptages ved middagstid i dag.

Også Mickey Petersen og Henrik Hecklen spillede med i årets EPT Highroller i London, men begge måtte gå tomhændet fra turneringen.

 

De 10 resterende spillere er:

Leonid Markin – 1.921.000

Jorryt van Hoof – 1.546.000

Martin Quack – 1.328.000

Craig McCorkell – 887.000

Fady Kamar – 771.000

Andrew Chen – 566.000

Niall Farrell – 510.000

Salman Behbehani – 439.000

Philippe D’Auteuil – 409.000

Johnny Lodden – 272.000