EPT: Ingen held med damerne, Mickey bust i Monaco

For en lille halv time siden lå det fast, at vi ikke får en dansk vinder af årets EPT Grand Final i Monaco.

Ja, faktisk får vi ikke engang en dansker i pengene, medmindre der har sneget sig en person med dansk pas under vores radar. Man har jo lov at håbe.

Alt tyder dog på, at vi har mistet det sidste danske islæt i turneringen, da et par frække knægte knækkede Mickeys damer i en 50 big blind pot.

En halv time forinden var Mickeys stack blevet amputeret, da esserne ikke kunne holde hjem mod et flushtræk. Her var det som gjorde det onde ved det danske Team PokerStars Online medlem.

“Håber jeg kan køre den op, for jeg har på ingen måde råd til trøstemad fra minibaren” skrev Mickey efter esserne blev knækket.

Selv om Mickey tilsyneladende ikke er imponeret over priserne i minibaren på hotelværelset i Monaco, varsler han nu massiv trøstespisning efter damerne led samme skæbne som esserne.

“Busto QQ vs JJ for 50 bbs, massivt kalorieindtag synes uundgåeligt”, skrev han for kort tid siden på Twitter.

Gus Hansen og Uldis Budrikis – som var de to øvrige danskere på Dag 2 – er altså også en saga blot i turneringen.

Læs også: Gus Hansen og Budrikis bust i Monaco

mickey_monaco_tweets